Trin 5: Lav korrektur og redigering

Det er vigtigt, at du tager dig god tid til at redigere og læse korrektur på dit essay. Du skal starte med at tjekke, at du har svaret på hele opgaveformuleringen. Derefter skal du kontrollere, om din inddeling af teksten og dine afsnit fungerer og hænger sammen. Det er også vigtigt at tjekke, om sproget er i orden.

Har du besvaret opgaveformuleringen?

Hvis du ikke har fået svaret på alle punkter i opgaveformuleringen, kan det trække din opgave meget ned. Så tjek opgaveformuleringen punkt for punkt, så du sikrer dig, at du ikke har overset noget. Du kan fx have glemt at forholde dig til én af de krævede tekster eller overset et spørgsmål.

Er din opgave logisk inddelt?

Du skal forholde dig til, hvordan du har opbygget din opgave. Der bør være en klar opdeling mellem indledning, hoveddel og afslutning. Det markerer du ved at indsætte tomme linjer mellem afsnittene.

Det kan måske også være en fordel for dig at opdele hoveddelen, hvis den består af flere delafsnit, som naturligt kan opdeles. Du skal dog ikke lave alt for mange opdelinger. Det kan få dit essay til at virke rodet og usammenhængende.

Er overgangene mellem dine afsnit gode?

Når du har inddelt i logiske afsnit, skal du genlæse dit essay, hvor du særligt ser på...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind