Analyse

Novellen ”Kat i regnvejr” af Ernest Hemingway har generelt en traditionel komposition, men ender dog meget åbent. Man kan også se Hemingways minimalistiske stil, som han kaldte isbjergteknikken, hvor mange af historiens detaljer kræver fortolkning at finde frem til.

Den amerikanske kvinde er den vigtigste af personerne i novellen, mens hendes mand George samt hotelejeren og stuepigen fungerer som bipersoner. Udover dem nævnes to andre personer kortvarigt – tjeneren på caféen over for hotellet og en mand i en gummifrakke.

Novellen foregår på og omkring et hotel i Italien. Gennem det sociale miljø undersøges emner som ægteskab, kønsroller og traditionel og moderne kultur.

Begivenhederne beskrives af en tredjepersonsfortæller med begrænset synsvinkel, der i nogle sektioner er personbunden til hovedpersonen. På grund af Hemingways særlige skrivestil afslører fortælleren often kun sparsomme detaljer om begivenhederne i historien.

Hemingway bruger et simpelt sprog med indskud af enkelte italienske sætninger, hvilket hjælper til at gøre miljøet mere realistisk. Historien bliver generelt fortalt med en minimalistisk stil, hvor der bruges symboler til at antyde den dybere mening med begivenhederne.

På de følgende sider kan du læse hele analysen.

Se også vores model til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.