Ernest Hemingway

Ernest Miller Hemingway blev født i Oak Park, en forstad til Chicago, i staten Illinois i 1899, og døde i 1961. Han er kendt som en af USA's mest berømte forfattere, og har skrevet mange noveller og romaner, der betragtes som klassikere i dag. Da USA gik ind i første verdenskrig, meldte Hemingway sig frivilligt til et ambulancekorps og var redder, indtil han blev alvorligt såret. Denne oplevelse havde stor indflydelse på hans senere arbejde, blandt andet som krigskorrespondent i Grækenland og Spanien. Den inspirerede hans forfatterskab, som det eksempelvis ses i en af hans mest kendte romaner A Farewell to Arms (1929), der handler om en ung, desillusioneret ambulance-fører, der deserterer. I mange år arbejdede han som journalist, hvor han begyndte at udvikle sin minimalistiske skrivestil. I 1954 vandt han Nobelprisen i litteratur.

Hemingway var alkoholiker gennem det meste af sit liv, og blev mod slutningen diagnosticeret med en gensygdom, der gjorde ham fysisk og psykisk syg. Det er muligt, at det var denne sygdom, der førte til hans depression og selvmord, ligesom den havde ført til hans fars og søskendes.

Ernest Hemingways forfatterskab

Efter første verdenskrig boede Hemingway i Paris, hvor han blev en del af 1920'ernes modernistiske bevægelse. Hemingway tilhørte den generation, der blev voksne under krigen,  the lost generation. Hans og andre modernistiske forfatteres var i denne tid domineret af den rastløshed og desillusion, som krigens meningsløse ødelæggelser førte med sig.

Hemingways debutroman The Sun Also Rises (1926) er baseret på denne tid i Paris. Han skrev syv romaner og seks novellesamlinger, samt en del artikler. Blandt hans mest kendte værker finder vi desuden For Whom the Bell Tolls (1940), The Old Man and the Sea (1952), memoiret A Movable Feast (1959), samt novelleserien The Nick Adams Stories (som novellen ”Indian Camp” fra 1924 er en del af).

Vold er et gennemgående tema for mange af Hemingways tekster; enten i form af krig, jagt eller fjendtlig og ubarmhjertig natur. Han var især optaget af spørgsmål om identitet og maskulinitet, og hans hovedpersoner er ofte stærke, stoiske, til tider primitive, mænd, der har mod, selvdisciplin og personlig ære, men også ofte er sårede på den ene eller den anden måde. De viser udholdenhed og kæmper mod den moderne verdens tomhed og moralske ligegyldighed.

Ernest Hemingways litteraturhistoriske betydning

Hemingway er nok allermest kendt for sin meget minimalistiske og økonomiske skrivestil, der har inspireret mange senere forfattere. Denne skrivestil, som han selv kaldte The Iceberg Theory (Isbjergsteorien), går ud på, at man med et simpelt sprog fokuserer på de ydre hændelser, og lader indre konflikter og temaer være underforstået. Læseren ser med andre ord kun toppen af isbjerget.

Hemingway gjorde det til en kunstart at sige så meget som muligt med så få ord som muligt. Hans stil karakteriseres af korte, simple sætninger og et ukompliceret ordforråd samt brugen af gentagelse til at skabe paralleller og kontraster. Han foretrak at kommunikere sine karakterers følelser gennem deres handlinger, fremfor at beskrive deres tanker. Han søgte efter sandhed gennem sin skrivestil, og stræbte efter at beskrive virkeligheden, sandheden, præcist og enkelt. Han så verden som unødvendigt kompliceret og bedragerisk og søgte at modvirke dette gennem sit sprog.

 

 

 

Ernest Hemingway
Vores produkter til Ernest Hemingway