Undersøg og forstå teksterne

I denne del af opgavehjælpen hjælper vi dig med at undersøge og forstå teksterne fra opgavesættet til den debatterende artikel om spørgsmålet ”Er reality-tv public service?” Vi gennemgår teksterne, så det er nemt for dig at bruge dem, når du skal skrive din opgave. Du skal derfor se undersøgelsen af teksterne som en del af forarbejdet for din debatterende artikel.

Først kigger vi på debatindlægget ”Det vidner om intellektuel dovenskab, når DR vil lave reality-tv og sende danskere på overlevelsestur på en øde ø” af Anders Storgaard. Her fokuserer vi på at finde synspunkter, som du kan bruge i din diskussion. 

Derefter gennemgår vi debatindlægget ”Meget reality-tv tilbyder mere indsigt end diverse æggehovedprogrammer” af Nikola Nedeljkovic Gøttsche, som er skrevet som svar på Storgaards kritik af reality-genren. Endelig kan du læse om uddraget fra DR's public servic-kontrakt for 2019-2023. I hver af teksterne udpeger vi konkrete eksempler, som du kan bruge i den debatterende del af din opgave, samt synspunkter som kan være relevante for både diskussion og debat.