Forstå teksten

"Engelske Socialister" er skrevet for omkring 150 år siden. Der er politiske slagord fra tiden, samtidig med at digtet henviser til arbejde og politiske begivenheder, som virker ukendt i dag.

For at gøre det lettere at forstå digtet har vi herunder indsat ordforklaringer samt uddybende forklaringer af hver enkelt strofe i digtet. Ordforklaringerne finder du ved at holde cursoren hen over de ord, der er markeret med en tynd, stiplet linje. Stroferesuméerne står efter hver af digtets 11 strofer.

Du kan selv finde uddybende ordforklaringer i div. ordbøger. På www.ordnet.dk findes der fx gode ordbøger med ordforklaringer, der stammer fra cirka samme tid, som digtet er skrevet i. Det gør forklaringerne mere pålidelige, fordi mange ord ændrer betydning med tiden. Det vigtigt, at de oplysninger, du finder, giver mening i helheden. Hvis de ikke giver mening, er forklaringerne forkerte.

 

Engelske Socialister

Holger Drachmann (1872)

 

Henover Byens Tage glide
De sidste Smil, de hendøende Rester
Af Dagen og Solen. I Strømninger stride
Vælte sig Flodens muddrede Vande,
Og som indbuden Gjæst til det smudsige Leje,
Fra Havets, fra Nordsøens vaade Veie,
Sænker sig Taagen over Byen, over Strømmen,
Saa kommer Natten, Døden eller Drømmen!

Se forklaring af strofe 1
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

I Læ for Vinden, i Ly for Taagen,
Omkring et Kulbaals ulmende Gløder —
Rapsede Varer derhenne fra Krogen,
Hvor Kjøbmanden losser de drægtige Skuder, —
Sidder et Selskab. Sod paa Skjorten,
Knudrede Arme, en tretten, fjorten
Stykker af dem, der lossede Skuden;
Angelsachsernes Blod ruller under Huden.

Se forklaring af strofe 2
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

De mumle dæmpet og suge paa Piben,
Øllet gaaer om i de klinkede Kander,
Der er Noget paafærde, man vil ud af Kniben,
Man har Noget paa Hjerte, vil Nogen paa Livet;
Men skjøndt Armen dirrer, og Pulsen banker;
Mangler man Ord for de mange Tanker,
Der er Galskab nok, men System er der ikke.
Da reiser en Mand sig med funklende Blikke.

Se forklaring af strofe 3
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Han knytter Næven, den fidtede Hue
River han bort fra den brede Pande
Og kaster den ind i Kullenes Lue
Og spytter i Flammen, saa Gløderne ose:
»Kammerater«, raaber han, »der gik Standen,
Den sodede Hue, Kulskibsmanden,
Nu har vi Hjernen og Armen tilbage,
Dem gjemme vi til de kommende Dage.

Se forklaring af strofe 4
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

»Høre I Stormen, mærke I Strømmen;
Det bryder omkring os paa alle Kanter.
Hvi sove I da? Inat er det Drømmen,
Men imorgen maaskee er det Dommen og Døden.
I saae jo dog Blus, I lugtede Brande,
Røgen drev hid fra de fremmede Lande;
Men Jer fik den ei røget ud af Hulen,
I ligge endnu og døse i Kulen.

Se forklaring af strofe 5
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

»Guds Død! Hvi kjende I ei Eders Styrke
Hvi fordre I ikke med tusinde Stemmer
Af Guldkalven, som vore Bødler dyrke,
Et saftigt Stykke, en Mørbradsskive;
De sende os Præster med pibede Kraver: —
»Her er Biblen til Eders slunkne Maver«.
For Sulten en Text om Kanaan og Eden.
For Husleien Vexler paa Evigheden.

Se forklaring af strofe 6
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

»Hvad hjælper os Taler, hvad gavner os Løfter?
Vi vil have Forskud paa Saligheden:
Vi vil ei losse Kul og ei grave Grøfter
For at blive betalt engang efter Døden.
Vi er Sønner af Jorden, til Jord skal vi blive,
Vor Løn vil vi have i levende Live.
Hvorfor anvise stadig paa Himmerigs Rige;
Om vi komme der, kan jo dog Ingen sige.

Se forklaring af strofe 7
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

»Vorherre! — see han forstod sig paa Stakler
I lasede Frakker og revne Støvler,
Og naar han gjorde sine Mirakler
Saa var det for Folk som mig og som Eder.
Vorherre han gav, hvad han havde for Haanden,
Og anviste Resten hos Helligaanden;
Men Præsten! — han tager vor sidste Daler:
»Min Søn, Vorherre i Himlen betaler«.

Se forklaring af strofe 8
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

»Velan, hvis vi var som et Barn, som en Kvinde,
Med Blødhed i Hjertet og Taarer bag Øiet,
Saa kunde vi lade os lede iblinde,
Og bære vort Kors, og sukke mod Døden.
Men vi ere Mænd! — Der er Et, som vi vide:
Det er ondt at sulte, naar man skal slide;
Vi vil ikke sulte, vi vil op paa Tribunen
Og dømme, — og Dommen skal hedde Kommunen

Se forklaring af strofe 9
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Han tier; — da brøles der Mere, Mere!
Han vender sig taus og peger mod Byen.
Der komme Kulmænd flere og flere
Stormende ud fra den nærmeste Kneipe.
De rive ham med sig, og han tager Ordet
Derinde bag Skjænken oppe paa Bordet:
Mod Kirke og Stat og Guldtyranniet; —
Saa ryddes Kneipen af Politiet!«

Se forklaring af strofe 10
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Der ruger en Sky over Kæmpebyen,
Og Floden hvisler og Vinden piber,
Selsomme Stemmer stige mod Skyen
Og mumle deroppe som truende Klager.
Lyset fra »Vestens« stolte Boutikker,
Ilden fra »Østens« sorte Fabrikker
Kaste et Brandskjær op imod Skyen. —
Er det Kommunens Dekret over Byen?

Se forklaring af strofe 11
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

 

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind