Vejledning til short analytical essay
Introduktion
Her kan du få en trin-for-trin-vejledning til at skrive et short analytical essay. Denne opgavegenre indgår altid i den skriftlige eksamen i Engelsk B på HF, uanset om du vælger Opgave 6A, 6B eller 6C.
Opgave 6A handler altid om en novelle (short story).
Opgave 6B handler altid om sagprosa (non-fiction), men den specifikke tekstgenre kan variere.
Opgave 6C handler altid om en kortfilm (short film).
Trin 1: Læs opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen til short analytical essay er altid bygget op på præcis samme måde, uanset hvilken opgave du vælger. Her er et eksempel:
Du får først og fremmest information om, hvilken tekst/film du skal skrive om. Det er især vigtigt at være opmærksom på denne instruktion i Opgave 6B, hvor der typisk indgår flere forskellige kilder i de tre delopgaver.
Dernæst får du et specifikt fokuspunkt, som dit essay skal lægge særlig vægt på, og til sidst får du et antal obligatoriske fagbegreber, som skal indgå i din besvarelse. Det er meget vigtigt at få det hele med, da det typisk vil trække din karakter ned, hvis du glemmer noget.
Bemærk at opgaveformuleringen ikke direkte nævner noget om, hvilke skrivehandlinger du skal udføre. I p...