Trin 3: Skriv hoveddelen

Når du har lavet en disposition og fået overblik over strukturen, er tiden inde til at gå i gang med at skrive dit argumentative essay.

Som tidligere nævnt anbefaler vi, at du starter med at skrive hoveddelen og gemmer indledningen til lidt senere.

Hoveddelen skal argumentere for dit thesis statement

Hoveddelen af dit argumentative essay handler om selve argumentationen. Du skal overbevise din modtager om, at dit thesis statement er korrekt. Det vil du typisk gøre ved at præsentere og uddybe et antal argumenter for dit thesis statement, som så kan understøttes med citater eller data fra de kilder, du er blevet bedt om at inddrage. Det er normalt bedre at behandle et mindre antal argumenter i detaljer end at forsøge at præsentere en lang liste af argumenter, som kun dækkes overfladisk. 

Afhængig af emnet og opgaveformuleringen kan du have brug for at præsentere noget redegørelse for emnet i begyndelsen af hoveddelen, så du opbygger et grundlag for at kunne diskustere emnet ordentligt. Det hænger sammen med, at dit argumentative essay skal skrives til en modtager, der ikke har specialiseret viden om det relevante emne. 

Sproget er vigtigt!

I denne vejledning bruger vi meget tid på at forklare, hvordan du bygger dit argumentative essay op, og hvordan du skal strukturere din diskussion. Du må dog ikke glemme, at engelsk er et sprogfag, og at den sproglige side af opgaven derfor er en meget stor del af vurderingen, når der skal gives en karakter. Mange stavefejl og grammatiske fejl kan trække rigtig meget ned - også selvom du har en god forståelse af emnet og argumenterer flot.

I forhold til stavning skal du altid sørge for, at dit skriveprogram har engelsk stavekontrol aktiveret, når du skriver dit essay. Stavekontrollen kan fange rigtig mange typiske stavefejl, som er lette at overse i farten. Det er et fuldt tilladt hjælpemiddel til eksamen, så der er ingen grund til ikke at bruge det.

Bemærk dog, at stavekontrollen ikke nødvendigvis fanger alle dine stavefejl. Engelsk har rigtig mange ord, som ligner hinanden - og stavekontrollen kan ikke altid se det, hvis du er kommet til at skrive et lignende ord, som og...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind