[0]

En sang til hans søster

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “En sang til hans søster”. Novellen er skrevet af Pia Juul og udgivet i Dengang med hunden fra 2005.

Vi giver dig et resumé af teksten og gennemgår de centrale elementer i analysen. Derudover får du også hjælp til fortolkningen. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Forholdet mellem Steen og Kit

Man kan argumentere for, at forholdet mellem de to personer i novellen er uligevægtigt. Kit har tilsyneladende stadig nogle følelser for Steen, selv om hun prøver at overbevise sig selv om, at hun har det godt med at være alene. 

Steen har derimod haft en affære, og det virker ikke, som om han er interesseret i at genoptage deres forhold. Snarere virker det, som om han er bevidst om Kits følelser, og at han ud fra dem forsøger at manipulere med hende. Vi ser nemlig, at Steen udnytter Kit og dét, at hun stadigvæk har en svaghed for ham. Han giver hende komplimenter og forsøger at charmere Kit ved at smile ”hvad han selv troede var hans charmerende smil”. Derudover hører vi, hvordan han lægger hovedet på skrå og hvisker ned i hendes hår, da han holder om hende.

Målet med hans charme er at få Kit til at skrive en sang til sin søsters fest, som Kit ikke engang er inviteret til. Vi hører også, at Steen har forsøgt at komme med Kit hjem en aften, hvor de har været ude at spise sammen. Det virker altså ikke, som om Steen ønsker at have et forpligtende forhold til Kit. I stedet får vi som læsere indtrykket af, at han prøver at udnytte hendes følelser til at få sex og forskellige tjenester.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

En sang til hans søster

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.