På de næste sider får du hjælp til at analysere “En Middag”. Digtet er skrevet af Emil Aarestrup og udkom i 1838 i Erotiske Situationer.
Der er mange ord, der antyder død og tab
Digtet indeholder også en del ord, der peger i retning af dødsbevidsthed og andre tabserfaringer. Det begynder allerede med anretningen af fisken i den første strofe:
Pynter Fadet med sin sidste,
Stive, gratieuse Sprællen!
Forellen er selvfølgelig død, men den er anrettet på en måde, der får den til at se levende ud. Fiskens smarte anretning er en forfinelse, der er med til at forøge nydelsen – men den er samtidig en påmindelse om døden.
Fisken er jo ikke levende, selvom den ser sådan ud. Det er en påmindelse om, at døden altid ligger på lur midt i al livet og nydelsen: Vi skal alle sammen dø en dag. Selv den største nydelse og lykke vil ikke være ved for evigt.
Tabserfaringen står endnu stærkere i digtets sidste strofe:
Ak, for Tabet af saameget
Vinker os nu Sydens Fjelde,
Vinker os det gamle Kloster,
Vinker os den dunkle Celle.
Jeget udstøder et sørgmodigt ”Ak” for alt det, der er gået tabt. Miljøet bliver besjælet og vinker til jeget og kvinden. ”Sydens Fjelde” vinker til afsked – det er formentlig her, middagen fandt sted.
