Personkarakteristik

Personerne er stereotyper

Personerne, vi møder i en folkevise som “Elverhøj”, er flade og dermed stereotyper. Det vil sige, at de ikke er individer med psykologisk dybde, sådan som personer i moderne tekster typisk er. De er derimod karakteriseret ved én-to enkle egenskaber såsom forsigtighed eller dumhed, og fokus ligger på deres funktion i fortællingen, ikke på deres personlighed. 

Eksempelvis er ungersvenden karakteriseret ved at være viljefast, og hans funktion i fortællingen er at være den unge mand, der lærer en vigtig livslektie om fristelse. Hans søsters funktion er omvendt at vise, hvor galt det kan få, når et ungt menneske lader sig friste.

Netop fordi personerne er stereotyper, får vi ingen detaljerede personbeskrivelser. Vi har også kun begrænset indsigt i personernes indre. Fx får vi ikke at vide, hvad ungersvenden tænker eller føler over at måtte efterlade sin søster hos elverfolket. I stedet må vi lære personerne at kende gennem deres handlinger og dialog og gennem formelsprogets beskrivelser.  

Ungersvenden lærer at modstå fristelse i sin overgang

Hovedpersonen i “Elverhøj” er ungersvenden - en almindelig, ung mand. Han befinder sig i overgangsfasen mellem barn og voksen. Det vises dels ved hans unge alder og dels ved,...