Fortælleteknik

Folkevisen er fortalt i 1. person

Rent fortælleteknisk er “Elverhøj” en usædvanlig folkevise, fordi den ikke fortælles i 3. person. I stedet er den fortalt i 1. person, med ungersvenden som jegfortæller. Det ser vi allerede i første linje: “Jeg var mig en fattig Ungersvend”. Det er altså hans synsvinkel og oplevelser, vi følger igennem visen. 

I andre teksttyper såsom noveller er en jegfortæller normalt lig med, at teksten har indre syn. Det vil sige, at der er adgang til jegfortællerens tanker og følelser. Dét sker dog kun i meget begrænset omfang i “Elverhøj”. Et klart eksempel er strofe 5, hvor ungersvenden fortæller om sine ubehagelige følelser ved mødet med elverpigerne: “Det ligtes mig saa ganske ilde”. 

Størstedelen af folkevisen er i stedet fortalt med en form for ydre syn, hvor vi næsten udelukkende oplever personerne udefra. Det ser vi fx i strofe 12: 

De dansed ud, og de dansed ind
alt i den Elvefærd:
alt sad jeg tavs og saa’ derpaa
og støtted mig paa mit S...