Elsker og elsker

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Elsker og elsker”. Novellen er skrevet af Thomas Korsgaard i 2019 og udgivet i Tyverier.

Først får du resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig igang med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen, hvor vi kommer ind på komposition, genre, personer, miljø, fortælleteknik og sprog. Til sidst får du hjælp til fortolkningen. Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Titlen understreger manglen på kærlighed i familien

Titlen ”Elsker og elsker” kan forstås som den manglende kærlighed, der er i familien. Sebastian siger ordene til sin mor:

”Sebastian ELSKER tryllekunstnere,” siger hans mor. ”Dengang han var knejt, havde han sådan en lille sølvkuffert fyldt med ting og sager, så skulle vi sidde og se ham trylle fra morgen til aften.”
”Elsker og elsker,” siger Sebastian, men ingen lader til at høre det.

Når Sebastian siger ”elsker og elsker” her, så mener han, at han ikke rigtig elsker tryllekunstnere, som hans mor tror, han gør. Han synes altså ikke rigtig, at ”elsker” er det rette ord at bruge om hans forhold til tryllekunstnere, som han nok godt kunne lide, da han var lille, men som han for længst er vokset fra. 

Ordene hentyder dog ikke kun til hans forhold til tryllekunstnere, men også hans forhold til familien. Han er heller ikke så sikker på, om han elsker dem. 

Kærligheden i familien er altså overfladisk. Familien holder en fest for Sebastian, men de har ikke forstået, hvad der betyder noget for ham. De har nogle helt bestemte forventninger til, hvordan han skal være, og når han ikke er sådan, så synes, de at han er mærkelig, og de forstår ham ikke. Der er altså ikke nok kærlighed i familien til at rumme, at han er anderledes end dem.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Elsker og elsker

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.