[1]

Tysk A skriftlig eksamen | STX

I denne webbog får du hjælp og gode råd til den skriftlige eksamen i Tysk A på STX . Du får både et overblik over, hvordan eksamensopgaven ser ud og konkrete eksempler på opgavetyperne, der indgår i den.

Denne guide giver dig gode råd til at yde dit bedste og fortæller dig, hvordan du bedst udnytter tiden til eksamen. Du vil blive klogere på, hvad der vægter tungest til skriftlig eksamen, og hvad det er, censorerne holder øje med.

Præsentation af opgavesættet og tidsrammen

Du har 5 timer til skriftlig eksamen i Tysk Fortsættersprog A.

Når din eksamen bliver sat i gang, får du adgang til en digital eksamensopgave.

Her kan du ved hjælp af en menu i venstre side af skærmen navigere rundt i de forskellige delopgaver. På de 5 timer skal du løse en række opgaver.

Opgave 1, 2, 3, 4 og er obligatoriske, disse opgaver skal du besvare.

Opgave 5 er todelt. Når du har besvaret den obligatoriske 5.1, får du i 5.2 en række opgaver at vælge imellem. Du skal kun løse én af underopgaverne i opgave 5.2.

Du skal altså besvare opgave 1, 2, 3, 4, 5.1 og en af underopgaverne i 5.2.

Det digitale eksamensopgavesæt indeholder desuden en skabelon, som du skal skrive i. Hent den ned på computeren, udfyld sidehovedet med dit navn, din skole, eksamensnummer, fag og dato.

Nu er du klar til at gå i gang med opgaverne!

Gode råd til brug af tiden til eksamen

5 timer kan lyde af meget, men det er faktisk ikke spor for meget. Det tager nemlig tid at lave en god opgave, som er grundigt rettet igennem. Så hvordan bruger du tiden mest fornuftigt?

Vi anbefaler, at du tager dig god tid til først at læse teksten grundigt. Markér ting, du synes er interessante, og som du måske kan bruge i din analyse. Men markér også steder, du måske har svært ved at forstå, så du kan vende tilbage til dem.

Brug herefter max 1 time på opgave 1-4, så du har god tid til at arbejde med den tekst, du selv skal skrive. Sæt mindst 30 minutter af til at rette din opgave igennem. Tjek stavefejl, substantivernes køn, ordstilling, kongruens og kasusvalg en ekstra gang, inden du afleverer.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Tysk A skriftlig eksamen | STX

[1]
Bedømmelser
  • 07-03-2024
    Givet af 1.g'er på STX