Religion C eksamen
Her får du information og hjælp til mundtlig eksamen i Religion C.
Sådan forløber mundtlig eksamen
Eksamen i religion består af ca. 24 minutters forberedelse hvor alle hjælpemidler er tilladt, efterfulgt af en ca. 24 minutters eksamination.
De første 7-10 minutter af eksaminationen er dit oplæg, som du har forberedt i løbet af din forberedelse. Herefter følger 10-15 minutters faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. Med ind til forberedelsen får du udleveret et eksamensspørgsmål, der indeholder:
- 1-3 tekster af et omfang på max 1,5 normalsidee. Teksten er ukendt, men den vil altid hænge sammen med et undervisningsforløb, som du er blevet undervist i.
- Du får bare udleveret teksterne uden spørgsmål til, og så er det op til dig at finde frem til det religionsfagligt interessante ved teksten, som du kan tale om.
Sådan forbereder du dig inden eksamen
Det er en rigtig god idé at begynde med at få overblik over de forløb, fokuspunkter og temaer, som I har været igennem i undervisningen.
Forløb: Få styr på dit materiale fra religionsundervisningen og del det op i de forløb, I har været igennem (kristendom, islam, buddhisme osv.). Lav evt. en mappe, der er nem at overskue og finde rundt i.
Fokuspunkter: Læs beskrivelsen af det enkelte forløbs fokuspunkter, og hav det i baghovedet, når du forbereder dig! Se Lectio eller skolens hjemmeside for at finde pensumbeskrivelse.
Temaer: Få styr på temaerne og problemstillingerne i de enkelte forløb. Brug her undervisningsbeskrivelserne og dine egne noter til at spore dig ind på, hvorfor I læste de forskellige tekster, og hvad I fokuserede på.
Hent noter fra Studienet
Kontroller om du har komplette noter til alle forløbene. Hvis du har huller og mangler i dine noter, kan du hente hjælp her på Studienet. Vi har udgivet noter, der dækker alt det vigtige i Religion C:
Derudover anbefaler vi også at du downloader vores komplette oversigt over religionsfaglige begreber:
Noterne er både gode at bruge som forberedelse til eksamen derhjemme, og de kan også bruges som et opslagsværk, som du kan hente hjælp hos i forberedelsestiden til selve din eksamen.
Download denne vejledning
Vi anbefaler, at du downloader denne vejledning og de ovenstående webbøger med Studienets app, så du kan have den med til eksamen. Husk, at webbogen skal downloades inden eksamen, og at du skal anvende Exam Mode.
Læs noterne og teksterne
Sæt dig grundigt ind i noterne, så du hurtigt kan få gavn af dem inde i forberedelsen. Genlæs teksterne fra undervisningen, især dem som du ikke føler, du kan huske så godt, eller som var særligt svære, og sæt dig ind i de temaer, som de behandler.
Genopfrisk de religionsfaglige begreber og analyseredskaber, din lærer har undervist i, så du kan bruge dem inde til eksamen.