Overblik over eksamen

Forløbet på eksamensdagen

Eksamen i Oldtidskundskab forløber sådan:

  • Træk af eksamensopgave og udlevering af eksamensmaterialet.
  • 1 times forberedelse, hvor alle hjælpemidler er tilladt.
  • Ca. 25 minutters eksamination, hvor du analyserer eksamensmaterialet, og din lærer spørger ind til dit oplæg og pensum.
  • Ca. 5 minutters votering, hvorefter du får din karakter.

Eksamensmaterialet

Det materiale, du får udleveret til eksamen i Oldtidskundskab, består af to dele:

  1. Basistekst: En antik tekst på højst én normalside, som I har haft om på klassen (dvs. kendt tekst). Det er den vigtigste tekst til din eksamen.
  2. Perspektivmateriale:
    • Enten en efterantik, perspektiverende tekst, som er ukendt.
    • Eller et antikt monument + et efterantikt, perspektiverende monument.

NB: Der stilles ingen prøvespørgsmål til nogen af teksterne. Du får bare teksterne udleveret, og du skal så selv analysere og perspektivere dem.

Herunder forklarer vi nærmere om eksamensmaterialet, og hvordan du skal bruge det.

Den antikke basistekst

Til eksamen i Oldtidskundskab får du et tekststykke på højst én normalside fra pensum. Denne basistekst er den vigtigste, da hovedvægten både i eksaminationen og i bedømmelsen ligger på den. 

Du skal lave en tekstnær analyse og fortolkning af teksten til eksamen. Det vil sige, at du ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind