Forberedelse derhjemme
Du kan i dagene op til eksamen i Oldtidskundskab gøre dig nogle forberedelser, der giver dig mulighed for at opnå en god karakter.
Få styr på pensum
Få styr på, hvad din lærer har opgivet som pensum til din eksamen. Det er vigtigt, for det er materialet i dit pensum, der er grundlaget for eksamen.
Pensum er normalt det samme som indholdet af undervisningsbeskrivelsen. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl.
Du kommer op i én kendt tekst fra pensum og muligvis ét kendt monument (fx en skulptur eller bygning). Derfor er det meget værdifuldt at forberede dig på de antikke tekster og monumenter, som er pensum.
Hent Studienets komplette noter
Som en hjælp til eksamen har vi komplette noter til Oldtidskundskab, som du kan bruge til at læse op til eksamen. Noterne dækker al den grundlæggende viden, du har brug for. Du kan downloade noterne, så du også kan bruge dem i forberedelsestiden til eksamen.
Husk at du kun behøver have styr på de dele af noterne, som er pensum for dig. Dog er det altid godt at få overblik over de historiske perioder.
Vi har også komplette lister med begreber til faget Oldtidskundskab:
Me...