Italiensk eksamen

Få hjælp til din eksamen i Italiensk med Studienet. Læs mere om hvordan Italiensk eksamen foregår, og hvilke ting du kan gøre, for at blive fuldstændig klar til den store dag.

Hvordan foregår Italiensk eksamen?

Til eksamen i Italiensk A skal du aflægge både mundtlig og skriftlig prøve. Hvis du har Italiensk på B-niveau, skal du kun aflægge prøve i mundtlig.

Skriftlig Italiensk eksamen

Den skriftlige eksamen i Italiensk består af to dele: En oversættelse og en fristil ud fra en tekst på italiensk.

Til oversættelsesdelen skal du oversætte en tekst fra dansk til italiensk.

Til den anden del skal du udarbejde en fristil ud fra en italiensk tekst.

Samlet tager den skriftlige eksamen 4 timer.

Mundtlig Italiensk eksamen

Den mundtlige eksamen i italiensk består af tre dele:

  1. En præsentation af ukendt tekstmateriale på ca. 4 sider, efterfulgt af en faglig samtale med lærer og eventuelt censor. Til denne del har du på forhånd fået 24 timers forberedelse.
     
  2. Samtale på italiensk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale.
     
  3. Tekstforståelse som tager udgangspunkt i en ukendt italiensks sproget tekst på ca. 1 side.

Til del 2 og 3 får du en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter, hvor du må anvende alle hjælpemidler udover kommunikation med omverdenen og internet.

Eksamenstiden til den mundtlige prøve lyder på ca. 30 minutter pr. elev.