Guldkorn
Guldkornene på denne side er som udgangspunkt ikke noget, du behøver at skrive i din rapport, medmindre din lærer faktisk har spurgt ind til disse ting. Disse ekstra tips kan dog være gode at kende, og du kan for eksempel bruge dem, hvis du skal score ekstra point i en time.
Opbygningen af og kemiske egenskaber af eddikesyre
Vi ser her en strukturformel for eddikesyre:
.png)
Eddikesyre er en såkaldt monohydron syre, hvilket vil sige, at eddikesyre kun kan afgive én hydron. Eddikesyre indeholder fire H-atomer, men det er kun det H, der er markeret med grønt, der kan afgives. Det er i øvrigt helt afgørende for beregningerne, at eddikesyre er en monohydron syre. Under beregningerne udnytter vi, at eddikesyre og NaOH reagerer i forholdet 1:1, og det skyldes netop, at eddikesyre er en monohydron syre. Hvis eddikesyre havde været en dihydron syre, ville reaktionsforholdet have været 1:2 i stedet.
Eddikesyre og husholdningseddike er to forskellige ting
Det kan godt virke forvirrende, at man skal bestemme eddikesyreindholdet i husholdningseddike. I daglig tale omtales husholdningseddike jo blot som eddike, men sandheden er altså, at husholdningseddike består klart mest af vand, og altså kun indeholder cirka 5 % eddikesyre. Derfor giver det god mening at bestemme eddikesyreindholdet i husholdningseddike. En 100 % ren eddikesyre er noget helt andet og vil være farlig at komme i kontakt med (ætsende).
Sammenligning med fransk og spansk vineddike
En husholdningseddike indeholder ifølge etiketten cirka 5 % eddikesyre. Har man tid, kan det være interessant også at gennemføre forsøget på fin fran...