Græsk tragedie

Den græske tragedie er den type drama, som man arbejder mest med i faget Oldtidskundskab. Tragedien er særligt kendetegnet ved at have en skæbnesvanger handling, som ender ulykkeligt (tragisk) for hovedpersonerne. Dette står i modsætning til dramatypen komedie, der har en munter handling og ender lykkeligt.

På de følgende sider finder du Studienets hjælp til tragedier i Oldtidskundskab:

  • Genretræk og virkemidler: Her får du viden om, hvad der grundlæggende kendetegner en tragedie, og hvilke virkemidler der ofte bruges i genren.
  • Opbygning: Her får du overblik over, hvordan en græsk tragedie er bygget op, og vi forklarer om de enkelte dele.
  • Forfattere: Her forklarer vi om de vigtigste græske tragedieforfattere fra antikken og deres digtning.

Uddrag

Her kan du se et uddrag fra siderne om den græske tragedie:

Typiske virkemidler

Der findes nogle litterære virkemidler, som er typiske for tragedier, særligt tragisk ironi, stichomyti og agon.

Tragisk ironi vil sige, at en person siger noget, som betyder mere, end personen selv ved. Som regel er betydningen noget tragisk om personen. Det gælder fx, når en ophidset konge anklager en undersåt for at være overmodig, men hvor det i virkeligheden er det kongen selv, der handler overmodigt uden at være klar over det. 

Stichomyti er, når replikkerne i en dialog bliver kortere og kortere, i takt med at indholdet bliver mere dramatisk. I klimakset fylder replikkerne kun én eller en halv verselinje. Virkemidlet skaber drama og intensitet i nogle af tragediens højdepunkter

Agon er et heftigt skænderi mellem to personer, der sætter ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind