Begreber

Her finder du en liste med relevante begreber til dramagenren i Oldtidskundskab.

Agon

Et græsk ord, der betyder ‘kamp’, ‘konkurrence’ eller ‘kappestrid’. I et drama (tragedie eller komedie) kan en heftig diskussion mellem to parter kaldes en agon, en kamp på ord.

Anagnorisis

Et græsk ord, som betyder 'genkendelse’ eller ‘erkendelse'. I en tragedie er anagnorisis det, at en person erkender sagernes rette sammenhæng. Det sker mod tragediens slutning og betyder som regel, at personen indser, han/hun har taget fejl. 

Antistrofe

En ‘modstrofe’ eller et korsvar, som især kendes fra de græske dramaer. Én del af koret synger en strofe, og den anden del af koret svarer med en antistrofe.

Ate

Forblindelse. En kraft og en gudinde, der forstyrrer menneskets sunde fornuft og får det til at begå hybris. Når en person i en tragedie er ramt af ate, vil det helt sikkert gå galt for personen. 

Desis

Et begreb inden for dramateori, som stammer fra Aristoteles, og som bruges sammen med begrebet lysis. Desis betyder ‘knude’ og er det, at dramaets konflikt strammer til. Lysis betyder ‘opløsning’ og er det, at dramaets konflikt opløses igen.

Eleos

Medlidenhed, sympati, eller det at skabe medlidenhed. I græske tragedier forsøger forfatteren ofte at få modtagerne til at føle sympati og medlidenhed (eleos) med hovedpersonen. Når hovedpersonen falder i ulykke på tragisk vis, kan det fx fremkalde eleos. Denne medlidenhed kan så forløses i tragediens katharsis.

Epeisodion

Ordet betyder egentlig ‘handling mellem sangene’. Den del af et drama (tragedie eller komedie), der optræder mellem korets sange, og hvor stykkets personer taler sammen. Af ordet kommer det mo...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind