Kapitelresumeer

November

I bogens første kapitel møder vi fortælleren, Andreas Doppler. Doppler forklarer, at han er flyttet ud i et telt i skoven uden for Oslo. Han har forladt sin almindelige hverdag i byen med karriere og familie for at opsøge stilheden.

På grund af sult har Doppler den foregående dag dræbt en stor elgko med sin kniv. Dens kalv vækker ham næste morgen. Han forsøger at jage den væk, blandt andet fordi den stirrer på hans store lem, mens han tisser. Doppler ender dog med at tage den til sig. Senere giver han den navnet Bongo og forsøger at forklare den, hvorfor han måtte dræbe dens mor. 

Vi hører, hvordan Doppler tidligere har stjålet mad fra en ældre mand ved navn Düsseldorf, ved at snige sig ind i hans velforsynede kælder. Düsseldorf har imidlertid installeret alarm og låse, så Doppler må opsøge supermarkedet ICA for at få dækket et stort behov for skummetmælk. Han får lavet en aftale med bestyreren om at bytte røget elgkød fra Bongos mor for en fast forsyning af skummetmælk og batterier til sin GPS. Doppler føler det som en stor sejr for bytteøkonomien og tager også afstand fra sin tidligere optagethed af penge.

Vi får forhistorien om Doppler og skoven. Doppler forklarer, hvordan han ser sig selv som en passioneret cyklist, der står i opposition til bilisterne i samfundet. Han fortæller så, hvordan han efter sin fars død cyklede en tur i skoven. Her styrter han og slår hovedet. Det får ham til at opleve en fantastisk indre ro. Ikke mindst fra sangene i de børnefilm, som hans lille søn, Gregus, konstant ser, og som har kørt rundt i Dopplers hoved. Doppler fortæller også, hvordan han blev irriteret over at skulle forholde sig til både renovering af badeværelset og Irak-krigen på samme tid. 

Efter cykeluheldet kommer Doppler på sygeorlov fra sit job. Han vender dog ikke tilbage, men flytter i stedet ud i skoven. En dag møder han sin kone i supermarkedet ICA. Hun er gravid og kræver at Doppler kommer hjem igen, når hun skal føde til foråret. Doppler lover at komme tilbage, men ved selv, at han lyver. 

I kapitlets slutning planlægger Doppler et nyt livsprojekt. Han vil aflægge sig sin veludviklede evne til konstant at leve op til samfundets normer og forventninger. Doppler kalder den evne for at være ”kompetent” og forklare...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind