Filmiske virkemidler

Her kan du læse om nogle af de filmiske virkemidler, som du skal være særligt opmærksom på i arbejdet med dokumentarfilm. Hvis du har brug for en mere komplet liste over de filmiske virkemidler, så anbefaler vi vores kompendie om filmiske virkemidler.

Billedbeskæring i dokumentarfilm

I en dokumentarfilm er valget af billedbeskæringen ofte tæt forbundet med den fremstillingsform, som dokumentaren anvender i sine forskellige sekvenser.

Ved feltoptagelser vil du fx ofte møde total eller halvtotal beskæring, fordi instruktøren af dokumentaren typisk vil give dig et overblik over, hvad de involverede personer foretager sig i feltoptagelserne. Her er total og halvtotal praktiske valg, fordi de lader dig se hele kroppen eller det meste af kroppen. 

Ved interviews er det til gengæld normalt at bruge halvnær beskæring, fordi man hermed kommer tættere på folks ansigter og lettere kan aflæse deres følelser. Du kan også møde nærbilleder i interviewsekvenser, men det har typisk en lidt mere voldsom effekt, fordi kameraet så kommer meget tæt på personernes ansigter. Nærbilleder i interviews kan derfor være et bevidst virkemiddel, hvis dokumentarfilmen prøver at skabe et stærkt følelsesindtryk.

Du kan også møde supertotal og ultranær i dokumentarfilm. Supertotal ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind