Disposition

En god disposition er afgørende for, at du får lavet en god skriftlig opgave eller klarer dig godt til mundtlig eksamen. Her viser vi dig, hvordan du gør!

Dispositionen er til for at sikre, at din opgave eller fremlæggelse til eksamen indeholder "en rød tråd", og at du svarer på din opgaveformulering. 

Disposition til større opgaver og eksamen

Til de fleste større opgaver, som du kan støde på i gymnasiet, er det at lave en dispostion en vigtigt værktøj. Her kan du læse mere om dispositioner til de specifikke opgavetyper samt se eksempler:

Du kan også få hjælp til dispostion til mundtlig eksamener:

Se også vores skabelon, som du kan bruge som hjælp til at udforme din disposition.

Til de større skriftlige opgaver, skal du også have styr på din problemformulering.


Hvad er en disposition?

En dispositions definition er ifølge ordbogen en "overordnet plan for opbygningen af fx et skriftligt arbejde". Dispositionen er et værktøj, som du både benytter til mundtlige og skriftlige fremstillinger. Dispositionen skal give dig et overblik over indholdet og rækkefølgen af det, som du skal formulere i din opgave. Det er vigtigt at have en gennemtænkt plan for din opgave, inden du starter med at skrive den, så  sammenhængen og "den røde tråd" bevares hele vejen igennem. En disposition vil typisk have et omfang på en side, og den skal inddeles i nogle overordnede afsnit. De overordnede afsnit kan eksempelvis være ”indledning”, ”redegørelse” (link), ”analyse” og ”konklusion”. Antallet og titlerne på dine afsnit afhænger af din opgaveformulering.

Hvordan laver man en disposition?

En disposition er et godt værktøj, hvad enten du udformer en disposition til historie-eksamen eksempelvis, en disposition til en fremlæggelse eller til et helt andet formål. Udarbejdelsen af en disposition kræver, at du laver et forarbejde. Det første, du skal gøre, er at undersøge, hvilke krav din opgave stiller, for det vil lede dig til nogle afsnit, som du nødvendigvis skal have med i din disposition. Eksempelvis er det et krav til SRP, at den skal indeholde et abstract, og derfor fordrer det, at din disposition i SRP indeholder et afsnit med titlen ”abstract”. 

Dernæst skal du have den nødvendige baggrundsviden, som din opgaveformulering kræver. Hvis du eksempelvis skal skrive en disposition i fysik om kernekraft, så skal du have læst pensum grundigt om kernekraft og have undersøgt, hvilke forsøg der er relevante i denne sammenhæng. Dispositionen skal altså indeholde alle de afsnit, som er relevante for netop din opgave. Når du har udarbejdet dine afsnit, har du strukturen på din opgave. Din næste opgave bliver da, at du skal have knyttet nogle stikord eller korte sætninger til hvert af dine afsnit. Du skal altså gennemtænke, hvad indholdet af dine afsnit skal være, og det er derfor nødvendigt, at du har din baggrundsviden på plads. Du skal hele tiden huske, at du skal knytte din dispositionen til din opgaveformulering og sikre dig, at du kommer hele vejen omkring den.

Dispositionen kan ændres undervejs

Når du har udarbejdet din disposition, er du klar til at gå i gang med den egentlige opgaveskrivning. Din disposition er ikke hugget i sten, det er derimod blot en foreløbig skabelon/plan. Du vil ofte opleve undervejs, at du skal tilføje nye stikord til din disposition eller måske endda, at du skal lave et helt nyt afsnit. Du skal dog være særligt opmærksom på, om du bevarer "opgavens røde tråd" og holder fokusset på din problemstilling, når du afviger fra din disposition. Du kan meget let komme ud på et sidespor, når du skriver din opgave, og her er din disposition en god hjælp til at bevare fokus.

Disposition til mundtlig eksamen

En disposition er et vigtigt værktøj, når du skal til en mundtlig eksamen. Det gælder både for eksaminerne i eksempelvis mundtlig matematik, hvor du har mulighed for at lave dispositionerne i god tid før eksamen. Det gælder også eksaminerne i eksempelvis mundtlig dansk, hvor du først udarbejder dispositionen i tidsrummet efter, at du har trukket en tekst/billede/kortfilm til eksamen.

En disposition til mundtlig eksamen i et fag skal fungere som en plan for det oplæg, du vil holde for din lærer og censor. Du kan vise din lærer og censor, at du har overblik ved at starte din eksamen med at præsentere hovedpunkterne i din disposition. Denne præsentation skal ikke være en uddybning af hvert afsnit i din disposition, men blot en kort gennemgang af, hvad lærer og censor kan forvente af dit oplæg. Dispositionen skaber strukturen på dit mundtlige oplæg, og den er en stor hjælp til dig undervejs, hvis du taber tråden. Det er derfor vigtigt, at der under hvert af dine afsnit i dispositionen kun står stikord, så du hurtigt kan gennemlæse dem og fange tråden igen. Dispositionen til en mundtlig eksamen skal derfor ikke være skrevet med lange og udførlige sætninger, for så kommer du til at kigge for meget ned i dit papir, når du holder dit oplæg.