Trin 5: Skriv indledning og afslutning

Gem indledning og afslutning til sidste del af processen

Et vigtigt krav til en debatterende artikel er, at du skriver en stærk indledning, som viser vej ind i din opgave ved at præsentere emnet og dit eget fokus på det. Du skal også lave en afslutning, som samler op på hovedpointerne fra din opgave og runder emnet godt af.

Det kan i mange tilfælde være en fordel at vente med at skrive indledningen. Indledningen skal nemlig gerne give en klar og stærk introduktion til din opgave, som kan være vanskelig at lave, før du faktisk kender dit indhold. Det er måske også først gennem dit detaljerede arbejde med resten af besvarelsen, at du kommer på den gode idé til en fængende indledning. Du kan dog godt lave en foreløbig indledning, men du må love dig selv at kigge på den igen, når du har resten af opgaven på plads.

Indledningen skal fange din læser

Din indledning skal præsentere emnet på en spændende måde, der fanger din læser. Det kan du fx gøre på følgende måder:

  • Fremhæv et markant synspunkt fra én af teksterne.
  • Stil ét eller to retoriske spørgsmål i forhold til emnet. Disse spørgsmål skal hænge sammen med noget centralt i teksterne.
  • Fremhæv dit eget synspunkt allerede i indledningen.
  • Kom med et konkret eksempel, som illustrerer emnet eller dets problemstilling.
  • Præsentere den brede kontekst for emnet.

Der kan dog også være andre muligheder for at strukturere en indledning. Det vigtigste er, at du husker at præsentere både emnet og dit fokus (men ikke nødvendigvis i lige præcis den rækkefølge).

Sproget skal fange læserens opmærksomhed

Indledningen skal skabe interesse for at læse videre. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at finpudse sproget og gerne også er lidt kreativ med det. Find derfor gerne et kreativt sprogligt billede, en skarp modsætning eller en interessant sammenligning.

Sørg også for, at sproget er i orden. Det giver et dårligt indtryk af din opgave, hvis du allerede i indledningen laver sproglige eller grammatiske fejl.

I det nedenstående eksempel på en indledning anvender vi en personifikation af den demokratiske samtale, som faktisk i omskr...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind