Bilag 2: Elementær videnskabsteori
Videnskaben opererer grundlæggende inden for tre felter, det naturvidenskabelige, det samfundsfaglige og det humanistiske, men hvad er videnskab egentlig?
Formålet med videnskab er at søge sandheden. Man stræber altså i videnskaben mod erkendelse (forståelse), om det så er inden for natur, kultur eller samfund. Fx kan det være, man søger svar på, hvordan man formindsker risikoen for kræft, hvad årsagerne er til, at folk bliver narkotikamisbrugere eller, hvordan forskellige etiske retninger forholder sig til et givent scenarium. Til disse spørgsmål kan der gives flere svar, men kan det siges, at nogle er ”mere videnskabelige” end andre?…
...
Hvad er videnskabsteori?
For at finde ud af, hvad der kendetegner videnskab i forhold til noget der ikke er videnskab, må vi have fat i videnskabsteorien. Men hvad er det der v…
...
Videnskabens evige stræben efter sandhed
Formålet med videnskaben er som sagt at søge sandheden. Videnskaben bevæger sig altid fremad i sin søgen efter sandheden og tilføjer derved ny viden til eksisterende viden. Dette resulterer ofte i at tidligere ”sandheder” må forkastes og ændres. Pludselig er jorden ikke flad længere, pludselig befinder vi os ikke længere i centrum af universet, og pludselig er den globale opvarmning menneskeskabt.
Sandhed er altså det ideal, videnskaben stræber mod, men aldrig med sikkerhed kan vide at have opnået. Denne situation benævnes af og til vi…
...
Positivisme og hermeneutik
Dogmatikerne og relativisterne er de to yderpunkter inden for videnskabsteorien, men meget få mennesker tilhører en af disse to kategorier. Derimod er der historisk set især to positioner i mellem de to yderpunkter, der ofte skiller vandene. De to videnskabelige hovedretninger er:
- Positivismen
- Hermeneutikken
Positivismen har dens fundament i naturvidenskaben, mens hermeneutikken hører til i de humanistiske fag. Positivister vil gerne arbejde sig hen imod et facit og finde det endegyldige svar på det stof, de arbejder med, mens hermeneutikerne er mere åbne over for relativistiske forklaringer. Fysikeren, der er positivist, har en fast overbevisning om, hvorfor en let kugle og en tung falder med samme hastighed, mens den hermeneutiske dansklærer er tilfreds med en subjektiv tolkning af en novelle, hvis den er underbygget af eksempler. Dette er, groft skitseret, forskellen på de to hov…
...
Nyere videnskabsteori
Mens rødderne for positivismen og hermeneutikken går langt tilbage historisk set, findes der også nyere retninger. Vi vil her kigge på to populære retninger fra midten af 1900-tallet, der i store træk ligger i forlængelse af positivismen og således hovedsageligt finder anvendelse inden for naturvidenskaben.
Karl Popper og Thomas Kuhn: Falsifikation og paradigmer
Karl Popper og Thomas Kuhn, der er højt anerkendte forskere, har begge forsøgt at definere, hvad sand viden er. Meget forsimplet sagt fokuserer Popper på det, han kalder falsifikation, der kort fortalt handler om, at al viden, man producerer, konstant skal falsificeres, altså modbevises. Hvis du spurgte Popper, hvad han troede på, ville han højst sandsynlig svare: ”Jeg tror kun på den viden, der er blevet udsat for falsifikation. Alt andet er spekulation.” Kuhn, derimod, er mere relativistisk anlagt end Popper og er tilhænger af paradigmer eller tankemønstre, som hele tiden afløser hinanden, når tilstrækkelig ny viden fremkommer. Til samme spørgsmål som det, Popper fik, ville Kuhn nok svare: ”Jeg ved godt, at viden ændres over tid, men jeg bliver nødt til at tro på den ”normal videnskab”, der eksisterer nu.”
Vi vil herunder gennemgå Popper og Kuhns videnskabsteoretiske positioner i detaljer.
Karl Popper og falsifikationen
Grundtanken inden for næsten al forskning er baseret på den østrigsk-britiske filosof Karl Popper og hans strenge tilgang til videnskab. Poppers kriterium for videnskabelighed bygger på, at vi aldrig, logisk set…
...
God videnskabelig praksis
Nu, hvor du har en forståelse for, hvordan videnskaben defineres, og hvad der kendetegner videnskabelige teorier i forhold til ikke-videnskabelige teorier, vil vi nu introducere dig til ”god videnskabelig praksis”. Formålet med videnskaben er at finde sandheden og den gode videnska…
...
Opsummering
Dette afsnit har handlet om forskellige tilgange og standpunkter i forhold til, hvad sand viden er, og hvordan man opnår den. Det er altså dette, du skal være inde i, når vi snakker elementær videnskabsteori i DIO, og det, du skal kunne snakke kvalificeret om til eksamen, hvis du bliver spurgt. Tilgangene og standpunkterne kan overordnet set betegnes som forskell…
