Snart dages det

Den analyserende artikel om digte om oprør fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX 21. maj 2021 tager bl.a. udgangspunkt i digtet “Snart dages det” af U.P. Overby. Digtet er et åbenlyst politisk digt, der er skrevet i 1871 til de danske socialister. Det bliver ind imellem også bragt under titlen “Socialisternes March”.

Digtet tematiserer den undertrykkelse og udnyttelse, som arbejderklassen oplevede i 1800-tallet, og opfordrer arbejderne til at gå til modstand mod magthaverne i samfundet.

På de følgende sider får du først lidt baggrundsviden, der klæder dig godt på til at analysere og fortolke "Snart dages det". Herefter følger et resumé af teksten sammen med uddybende ordforklaringer. Vi har sat resume og ordforklaringer op på en side sammen med den originale tekst, så du bedre kan forstå digtet. Endelig giver vi en samlet analyse og fortolkning af “Snart dages det”, hvor vi fokuserer specifikt på de tre punkter, der nævnes i opgaveformuleringen, nemlig forholdet mellem digterjeg og omverden, digtets brug af kontraster og billedsprog samt digtets samfundssyn og opfordring til oprør.

I opgaven skal du også sammenligne “Snart dages det” med digtet “REVOLUTION” af Michael Strunge, som vi også analyserer og fortolker her i opgavehjælpen. I sammenligningen af de to digte finder du desuden en litteraturhistorisk perspektivering af begge digte.

Hvis du har brug for yderligere hjælp til analysen af “Snart dages det” kan du læse vores vejledning til digtanalyse. Her kan du finde ideer til andre tilgange og arbejdsspørgsmål, end dem vi stiller i opgavehjælpen:

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse og fortolkning af samfundssynet i “Snart dages det”.

Digtets samfundssyn er kritisk og opbyggeligt

"Snart dages det" rummer en skarp kritik af samfundets økonomiske og religiøse eliter. Samtidig er hele det klassedelte samfund genstand for digtets kritik. Vi fornemmer helt tydeligt, hvor ødelægger det er for arbejderne at være fastholdt i fattigdom. På den måde har digtet helt klart et kritisk samfundssyn.

Dog er digtets grundlæggende syn på samfundet opbyggeligt. Det ser vi især i digtets slutning, hvor vi hører om den bygning, arbejderne vil rejse, når den eksisterende samfundsorden er faldet sammen. For det vil den, altså falde sammen. Det fremgår af verslinjen: "Lad falde hvad ikke kan stå".