Kontraster og billedsprog

Digtets “vi” sættes i kontrast til det etablerede samfund

Der er rigtig mange kontraster i “REVOLUTION”. En gennemgående kontrast i digtet er kontrasten mellem digtets “vi” og det omgivende samfund. Det bliver tydeligt lige fra første verslinje, hvor en form for større magt betragter digtets vi, mens det fester. Det er lidt uklart, hvad det er for en større magt, for allerede her bruger digtet også billedsprog, men vi fornemmer, at der er tale om det etablerede samfund. Det bliver understreget i verslinje 3, hvor vi hører om “parlamentets og bankernes mure”, som vi’ets “ord, musik og dans” lader til at være i færd med at nedbryde. 

Digtets revolution er med andre ord en revolution, hvor et vi forsøger at nedbryde det etablerede samfund, der lidt senere i digtet beskrives som “den ydre verden”. Det er en verden, der skal lægges i ruiner og herefter bygges op på en helt ny måde. Blandt andet fornemmer vi, at kærligheden, barnligheden og individualiteten skal spille en meget større rolle efter revolutionen. Det fremgår af digtets slutning. Dermed skaber digtet også kontraster mellem politik og økonomi på den ene side og kærlighed og barnlig intuition på den anden side. 

Revolutionen sker desuden “i grov uvidenhed om historien”, som der står et sted. Det er generelt, som om historie og nedarvet kultur bliver smidt på porten til fordel for nyskabelse og total frihed på den anden side. 

De mange kontraster mellem den etablerede verden på den ene side og revolutionen og den n...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind