Billedsprog i digte

I digte bruges der næsten altid billedsprog, og derfor er dette som regel godt at komme ind på i din digtanalyse.

Billedsprog

Billedsprog er overordnet set karakteriseret ved, at betydningen af ordene ikke skal forstås bogstaveligt.

Fx: ”Vi må alle arbejde for at holde samfundets hjul i gang”. Samfundet har ikke bogstavelig talt nogen hjul, så derfor er der tale om billedsprog.

I brugen af billedsprog som fx metaforer og symboler ligger der bestemte betydninger gemt, som er vigtige for forståelsen af digtet. Fx forstår man ikke vores nationalsang fuldt ud, hvis ikke man forstår, hvad metaforen ”Freias Sal” kan betyde. En analyse af billedsproget kan ofte afsløre nye og dybere betydninger i digtet.

Der findes flere forskellige typer billesprog, hvilket nogle gange kan være lidt forvirrende. Her gennemgår vi de forskellige typer, så du forhåbentlig kan lære at skille dem ad fra hinanden.

Metaforer

Metaforer er den vigtigste form for billedsprog at forstå. Det er nemlig den helt grundlæggende type billedsprog, som bruges rigtig meget i digte.

Det er en smule indviklet. Men når du forstår, hvad en metafor går ud på, er du rigtig godt på vej til at blive god til digtanalyse. Så her gælder det om at hænge i! 

Eksempel på en metafor fra nationalsangen

Og det er Freias sal”.

(”det” = Danmark, og ”Sal” betyder her ’hjem’). Der er tale om en metafor her, fordi Danmark ikke i bogstavelig forstand er Frejas hjem.

Hvad er en metafor? Og hvordan virker den?

Metaforer er grundlæggende kendetegnede ved to ting:

  • En metafor fremstiller noget, som om det var noget andet. I eksemplet ovenfor fremstilles Danmark, som om det var gudinden Frejas hjem.
  • En metafor overfører betydninger fra ét betydningsområde til et andet (metafor betyder ’overføring’). I det nævnte eksempel overføres der betydninger fra ”Frejas sal” til ”Danmark”. Fx:
    • At DK er et guddommeligt land, hvor guderne gerne vil være.
    • At DK er beskyttet af gudinden Freja som en slags nationalgud.
    • At DK er et meget frugtbart landbrugsland (Freja er en frugtbarhedsgudinde).
    • Andre betydninger?

Billedplan og realplan (kildeområde og målområde)

Dét område, der overføres betydning fra, kaldes nogle gange billedplanet eller kildeområdet (de to ord betyder det samme). I vores eksempel er det ’Freias Sal’, der er kildeområde/billedplan.

Dét område, der overføres betydning til, kaldes realplanet eller målområdet. I vores eksempel er det ’Danmark’, der er realplan/målområde.

Sådan kan du analysere en metafor

Når du analyserer en metafor, kan du undersøge disse tre ting:

1. Hvad er metaforens kerne?

  • Du skal ofte omformulere digtets ordlyd for at finde frem til metaforens ’kerne’, hvor du har et tydeligt billedplan og realplan.
  • I eksemplet ovenfor bliver metaforen først rigtig tydelig, når man erstatter ”det” med ’Danmark’ og ”Sal” med ’hjem’. Så får man kernen i metaforen frem: ‘Danmark er Frejas hjem’.
  • Et andet eksempel: ”Livets vej”. Her er kernen i metaforen: ’Livet er en vej’.
  • Endnu et eksempel: ”I Danmark har jeg
...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind