Ydre komposition

Et digt er altid på det ydre plan bygget op af et antal strofer og vers. Desuden kan en del af digtets komposition også være rim, rytme og digtets grafiske præg.

Alt dette kaldes tilsammen digtets ydre komposition (eller form), fordi det handler om den ydre opbygning og altså ikke om indholdet.

Strofer og vers

  • Hvor mange strofer og vers består digtet af?
  • Er stroferne ensartede eller uensartede? (I nogle moderne digte er der kun én strofe, og da er dette spørgsmål overflødigt).
    • Er der lige mange vers i hver strofe?
    • Er der det samme rimmønster i hver strofe? (Se evt. mere under rim).
    • Er rytmen bunden eller fri? Dvs. er der den samme rytme i stroferne? (Se evt. mere under rytme).

Rim og rytme

Digtets rim og rytme har at gøre med ordenes stavelser og lydmønstre. Rim og rytme skaber tilsammen en fornemmelse af sammenhæng og lyrisk/musisk klang i et digt.

  • At noget rimer vil sige, at de samme lyde går igen. Rim findes i to udgaver, nemlig bogstavrim (fx ”sårets salt”) og stavelsesrim (fx ”der er et yndigt land [...] / nær salten Østerstrand”).
  • Rytmen er bestemt af rækkefølgen af trykstærke og tryksvage stavelser i digtet.

Eksempler:

Faste rim og rytmer giver som regel digtet et lyrisk og poetisk udtryk (lyriske digte har næsten altid en fast form for rim og rytme).

I vores eksempler angiver fed skrift, at stavelsen er trykstærk, mens ikke-fed angiver en tryksvag stavelse.

Hold fas-te-re om-kring mig
Med di-ne run-de Ar-me;
Hold fast, i-mens dit Hjer-te
End-nu har Blod og Var-me.

 

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bær-re-ne

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind