Funktionsanalyse og optimering

At undersøge egenskaber og kendetegn ved en funktion ud fra grafen eller forskriften for funktionen kaldes at lave en funktionsanalyse eller funktionsundersøgelse.

Når du laver en funktionsanalyse, så skal du typisk bestemme monotoniforhold, lokale og globale ekstrema og evt. krumningsforhold. Hvis du skal analysere en differentiabel funktion, så vil det derfor ofte være oplagt at benytte differentialregning i funktionsanalysen.

Du kan læse mere om funktionsanalyse (herunder optimering og krumning) i vores kompendium Funktionsanalyse. I kompendiet gennemgår vi bl.a., hvordan du kan lave en funktionsanalyse ud fra grafen eller forskriften for en funktion, og hvordan differentialregning kan bruges til at løse optimeringsproblemer.