Hartmut Rosa

På denne side kan du læse Hartmut Rosas teori om det senmoderne samfund. Rosa kalder det senmoderne samfund for accelerationssamfundet eller højhastighedssamfundet. Det gør han, fordi han mener, at samfundets øgede hastighed er det mest centrale træk ved det senmoderne samfund.

Social acceleration

Rosa kalder den øgede hastighed i samfundet for social acceleration. Social acceleration dækker over tre former for acceleration:

  1. Den teknologiske acceleration.
  2. Acceleration af social forandring.
  3. Acceleration af livets tempo.

Den teknologiske acceleration

Den teknologiske acceleration henviser til den teknologiske udvikling. I løbet af de sidste 100 år er der sket en stor udvikling af den teknologi vi har tilgængelig i vores hverdag. Udviklingen af teknologi har gjort det muligt at øge tempoet i samfundet, da teknologien gør, at man kan gøre ting hurtigere, f.eks. komme hurtigere fra A til B. Det er især indenfor områderne transport, produktion og kommunikation, at teknologien har haft fart på.

Transport
Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at transportere os længere og især hurtigere end før. I det traditionelle samfund benyttede man heste og kunne bevæge sig 10-15 km i timen, mens nutidens fly kan flyve mange 100 km i timen.

Produktion
Produktionen er blevet hurtigere. Maskiner gør det muligt for landmanden at høste kornet alene og på kortere tid end med en le. På fabrikken har samlebånd og robotter gjort produktionen hurtig og effektiv. Robotter og maskiner fylder generelt en større del i vores arbejdsliv. Alt hvad der kan automatiseres bliver det.

Kommunikation
Udviklingen af telefonen og internettet gør det muligt at kommunikere på tværs af tid og sted. Vi kan få fat i vores kusine, der bor i USA lige så hurtigt som vi kan få fat i vores søster, der bor i værelset ved siden af. Der er også kommet nye kommunikationsformer; e-mail, skype, snapchat og facebook. De social...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind