Hvad er det senmoderne samfund?
Nogle teoretikere mener, at vi i dag lever i et senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er et samfund, hvor nogle af det moderne samfunds tendenser er blevet forstærket. Teoretikerne er uenige om præcis, hvilke træk, der kendetegner det senmoderne samfund. De er dog nogenlunde enige om, at:
- Traditioner betyder mindre end tidligere.
- Der er sket en hurtig teknologisk udvikling.
- Verden er blevet mere globaliseret.
- Samfundet er præget af en højere hastighed end tidligere.
- Der er kommet mere fokus på individet.
De fleste af teoretikerne mener, at det senmoderne samfund slog igennem omkring år 1970, men de er uenige om præcis hvornår.
Begrebet det senmoderne samfund blev opfundet af Anthony Giddens. Andre teoretikere bruger andre betegnelser for det senmoderne samfund, men de er enige i, at vi lever i et samfund, hvor modernitetens træk og konsekvenser er blevet forstærkede. Vi har valgt at medtage disse teoretiker…