Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur

1800-tallets europæiske litteratur afspejlede kampen for frihed og fremskridt

Georg Brandes var optaget af at analysere sammenhængen mellem historie, samfund og litteratur. Det viste han blandt andet i den serie af forelæsninger, han holdt i løbet af 1870’erne og 1880’erne på Københavns Universitet. Forelæsningsrækken havde overskriften ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”.

Han indledte forelæsningsrækken fredag den 3. november 1871. Her foretog han et frontalangreb på dansk litteratur, som han anklagede for at være 40 år bagefter udviklingen ude i Europa. Sammenlignet med fransk, engelsk og tysk litteratur var den danske litteratur tilbagestående og intetsigende. Det ville Brandes ændre på med sin forelæsningsrække, og det lykkedes faktisk. Derfor er forelæsningerne gået over i dansk litteraturhistorie på linje med de vigtigste litterære værker.

Hovedstrømningerne i den europæiske litteratur var for Brandes kendetegnet af de ideer om frihed, lighed og broderskab, der blev formuleret under oplysningstiden i 1700-tallet. Disse ideer blev styrket under den franske revolution i 1789, også selv om revolutionen ikke resulterede i frihed, lighed og broderskab. Oplysningstidens og revolutionens ideer fik nemlig stor betydning for den efterfølgende periode i hele Europa. Frihedsidealerne bredte sig, samtidig med at gamle og nye magthavere tog voldsomme metoder i brug for at holde de revolutionære kræfter nede. Det resulterede i store konflikter i de fleste europæiske lande.

Frihedskampen blev ifølge Georg Brandes afspejlet i 1800-tallets skønlitteratur. Litteraturen i Frankrig, Tyskland og England var for Brandes pålidelige kilder til indsigt i de historiske fremskridt, der var sket over hele Europa i løbet af 1800-tallet. Det slog han fast allerede i sin indledningsforelæsning i 1871, og det blev udgangspunktet for hele forelæsningsrækken. Det samme gjorde hans kritik af dansk litteratur. Den gav nemlig ikke sin læser samme type indsigt i de historiske omstændigheder, den var blevet til under. Det var for Brandes et svaghedstegn, som en ny litteratur måtte råde bod på.

Dansk litteratur var blevet intetsigende og irrelevant

Udviklingen i Danmark var også på Brandes’ tid præget af, hvad der skete i landene omkring os. Det kunne man bare ikke se i den danske litteratur, mente han....

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind