På de næste sider får du hjælp til at analysere “Det er Knud som er død”. Digtet er skrevet af Tom Kristensen og udkom i 1936 i digtsamlingen Mod den yderste rand.
Gentagelserne understreger chokket og ubegribeligheden
Der er en del gentagelser i digtet. Et særligt virkningsfuldt eksempel er her i strofe fem:
Den store Fortryller er død! Den store Troldmand er død!
Hørte I alle min Sang? Forstod I, hvad den betød?
”Fortryller” og ”Troldmand” er selvfølgelig to forskellige ord, men her har de samme betydning. Begge henviser til Knud Rasmussens store karisma og hans nærmest overnaturlige bedrifter.
Både gentagelsen og udråbstegnene understreger, hvor chokeret jeget er over dødsfaldet. Det er, som om jeget må gentage nyheden for sig selv, fordi han har svært ved at begribe, at det kan være sandt. Det samme er tilfældet med gentagelsen ”for nu er han død. Det er Knud, som er død”. Den sidste sætning, som også er digtets titel, er påfaldende omstændig. En formulering som ”Knud er død” ville lyde mere naturlig. Det omstændige formulering understreger det lyriske jegs chok over, at lige netop Knud er død.
Vi får det indtryk, at jeget har anset Knud Rasmussen som en imponerende skikkelse, der næsten virkede udødelig. Det er et chok, at selv Knud til sidst måtte bukke under for døden.
