Fortælleteknik

Digtet er fortalt af en skjult tredjepersonsfortæller

”Det blomstrende slagsmål” er fortalt af en skjult tredjepersonsfortæller. Digtet har altså ikke noget lyrisk jeg, der selv er en del af digtet, men derimod en fortæller, der betragter begivenhederne udefra. I sidste strofe gør fortæller dog opmærksom på sig selv ved bl.a. at henvende sig til både digtets personer og os læsere gennem direkte tiltale.

I den sidste strofe taler fortælleren i 2. person flertal (”I Guder!”), men i de fem foregående strofer holder fortællerens sig til tredjeperson. Vi kan eksempel dette i strofe 2, da situationen omkring det væltede glas bliver beskrevet:

Den ene almægtige langer den anden en Queue
og rammer hans Glas,
hvor Almagt har Plads,
og Riget og Magten, skabte i Rus,
er styrtet med Glassets Kvasen i Grus.

I modsætning til et lyrisk jeg kan tredjepersonsfortælleren have adgang til alle personernes indre tanker. Et lyrisk jeg er derimod begrænset til sit eget perspektiv, mens fortælleren i ”Det blomstrende slagsmål” har delvis adgang til digtets personer. I strofe 3 dykker fortælleren eksempelvis ned i den ene mands indr...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind