Nationalromantiske træk

”Der er et yndigt Land” er skrevet i 1819, og digtet er et af de mest typiske eksempler på nationalromantik, vi har i Danmark. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at ”Der er et yndigt Land” er blevet vores nationalsang. I nationalromantikken (ca. 1810-50) forsøgte digtere og forfattere nemlig at skabe en samlet national identitet og stolthed over at være dansk. 

Den danske folkeånd

Et af kendetegnene ved nationalromantikken er ideen om, at der findes en særligt dansk folkeånd, som adskiller danskerne fra andre folkeslag. 

Danskerne har ædle karakteregenskaber

Ideen om denne særlige, danske folkeånd kommer til udtryk flere steder i digtet. I strofe 3 fremhæves de danske kvinder fx som både ”ædle” og ”skiønne”. De danske mænd beskrives som ”raske”, som betyder at de er stærke, kvikke og handlekraftige. 

I strofe 7 fremhæves jyden som ”ærlig”, og den danske ånd betegnes som ”karsk”, hvilket betyder, at den danske ånd er frisk, direkte og ufordærvet. Herudover er danskerne både venlige (strofe 5), modige og frie (strofe 4). Samtidig er danskerne stærke i troen. Eksempelvis nævnes det, at danskernes tro er ”reen og luttret” (strofe 4). 

Folkeånden kobles til landskabet

I flere strofer nævnes kendetegnene for den danske folkeånd side om side med beskrivelser af det danske landskab. I strofe 3 fremhæves det blå hav og det grønne løv eksempelvis lige før, vi får en karakteristik af de danske...