I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Der er et yndigt Land” af Adam Oehlenschläger. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du et resumé af teksten samt ordforklaringer og baggrundsviden, og endelig hjælper vi dig til at perspektivere og fortolke teksten. I denne analysehjælp kan du desuden læse hele teksten med vores forklaringer.
Præsentation af teksten
Titel: ”Der er et yndigt Land” (”Fædrelands-Sang”)
Forfatter: Adam Oehlenschläger
Genre: Digt
Adam Oehlenschläger levede i perioden 1779-1850. Oehlenschläger er en af de vigtigste digtere, vi har i romantikken i Danmark. Oehlenschläger skrev ”Der er et yndigt Land” i 1819 forbindelse med en nationalsangs-konkurrence, men digtet vandt faktisk ikke. Det er først senere, at sangen er blevet den ene af Danmarks officielt anerkendte nationalsange; den anden er kongesangen ”Kong Christian stod ved højen mast”.
Uddrag
Herunder kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:
En særligt dansk folkeånd gør danskerne unikke
Et af kendetegnene ved nationalromantikken er ideen om, at der findes en særligt dansk folkeånd, som adskiller danskerne fra andre folkeslag. Ideen om denne særlige, danske folkeånd kommer til udtryk flere steder i digtet.
I strofe 3 fremhæves de danske kvinder fx som både ”ædle” og ”skiønne”. De danske mænd beskrives som ”raske” (her i betydningen ’stærke, kvikke og handlekraftige’). I strofe 7 fremhæves jyden som ”ærlig”, og den danske ånd betegnes som ”karsk”, hvilket betyder, at den danske ånd er frisk, direkte og ufordærvet. Herudover er danskerne både venlige (strofe 5), modige og frie (strofe 4). Samtidig er danskerne stærke i troen. Eksempelvis nævnes det, at danskernes tro er ”reen og luttret” (strofe 4).
I flere strofer nævnes kendetegnene for den danske folkeånd side om side med beskrivelser af det danske landskab. I strofe 3 fremhæves det blå hav og det grønne løv eksempelvis lige før, vi får en karakteristik af de danske mænd og kvinder. Det samme gør sig gældende i strofe 5. Her beskrives Danmark som ”grønne Danarige” lige umiddelbart efter, at landet også er blevet betegnet som et ”venligt Syd i Nord”.
