I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet ”Der bor en ung pige”. Digtet er skrevet af Tove Ditlevsen og er udgivet i digtsamlingen Kvindesind fra 1955.
Det voksne jeg finder trøst i sit yngre selv
Det lyriske jeg sætter pris på, at hendes ungdommelige håb og livskraft stadig lever i hende, selv om det kun er som ”en spinkel og vigende skygge”. Vi fornemmer også en vis skyldfølelse over, at hun har solgt sit yngre selvs drømme ”for hus og for brød”. Det vil sige, at hun er gået på kompromis med sine forhåbninger, fordi hun skulle have hverdagen til at hænge sammen.
Det lyriske jeg beskriver sin nuværende tilværelse som ”en smerte, der minder om lykke”. Det er umiddelbart en paradoksal formulering. Smerte og lykke er normalt hinandens modsætninger. Men her kommer de til at minde om hinanden.
Det viser, at jegets grundlæggende melankoli ikke har så meget med hendes ydre livsforhold at gøre. Hun er ikke melankolsk, fordi hun lever i fattigdom eller elendighed, ligesom hun heller ikke er ensom, fordi hun er alene. Hun lever et på overfladen udmærket liv med mand og barn, hus og brød. Hun mangler ikke noget.
Men tilværelsen er alligevel ikke tilfredsstillende. Hun føler sig stadig ensom og skuffet. Derfor finder hun trøst i sin indre unge pige, der stadig tør drømme om noget andet:
Og det er min frelse, at jeg kan fornemme din røst
som bølgeslag i mit blods tungsindige vandring -
Den indre unge pige afgiver indimellem lidt livskraft, selvom hendes ungdommelige håb efterhånden kun er en spinkel skygge af, hvad den var engang.
