Perspektivering
Mundtlig eksamen i samfundsfag består af din fremlæggelse og en faglig samtale mellem lærer/censor og dig. Perspektiveringen er din mulighed for at styre den faglige samtale ind på emner som du har styr på. Når du laver en perspektivering, så forbereder du dig på flere emner. Det betyder, at du til eksamen har flere emner du ved noget om. Hvis du forslår lærer og censor, at den faglige samtale skal handle om et emne fra din perspektivering, så øger du sandsynligheden for, at din eksamen kommer til at handle om emner du har styr på. Det er dog ikke et krav, at du laver en perspektivering, så hvis du ikke kan nå at skrive en perspektivering, så gør det ikke noget.
Hvis du skal have mulighed for at styre den faglige samtale, så er det vigtigt, at du gør opmærksom på, at du har en perspektivering. Lærer og censor har ikke tid til at læse din synopsis igennem og det er derfor ikke sikkert, at de opdager, at du har lavet en perspektivering, hvis du ikke siger det. Det er derfor en god idé, at du kort nævner din perspektivering i din fremlæggelse. Men du skal ikke lave selve din perspektivering i din fremlæggelse. Du skal bruge din fremlæggelse på at besvare din problemformulering og problemstilling. Du kan nævne din perspektivering i starten af din fremlæggelse, fx efter du har præsenteret dine problemstillinger. Du kan også gøre det, når du slutter din fremlæggelse af.
Nedenfor kommer vi med fire eksempler på, hvad man kan perspektivere til ud fra bilagene til ”Den økonomiske krise”.
Ulighed jf. bilag 5
I bilag 5 fremgår det, at gini-koefficienten vil stige fra 25 til 25,2 på grund af Genopretningsaftalen. Det skyldes blandt andet, at suspenderingen af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, herunder personfradraget, loftet for fagforeningskontingent og loftet børnechecken på 30.000 kr. rammer de fattigste hårdere end de rigeste.
De 10 % fattigste får et tab på 2,1 % af deres indkomst, mens de 10 % rigeste får et tab på 0,5 % . Loftet over børnechecken på 30.000 rammer hårdest i bunden, da denne befolkningsgruppe typisk får flest børn. De fattigste bliver altså fattigere. Antallet af fattige vil stige med 13.000.
Du kan derfor komme ind på, at politiske reformer kan medføre øget ulighed. Herunder hvilke former for ulighed, der findes. Du kan med fordel læse Studienets synopsis om ulighed for at få yderligere inspiration.
Velfærdsstatens udfordringer f.eks. ældrebyrden jf. bilag 4
I bilag 4 referer regeringen til ”morgendagens udfordringer” herunder, at Danmark i fremtiden vil mangle arbejdskraft blandt andet fordi en stor del af befolkningen går på pension. Du kan bruge denne reference som et springbræt til at komme ind på den danske velfærdsmodel og hvilke udfordringer den står overfor.
Du kan læse mere og velfærdsstaten og dens udfordringer i Studienets kompendium om velfærdsstaten.
EU’s håndtering af krisen – konvergenskrav, eurokrise, redningspakker, PIGS lande.
I både bilag 1, 2 og 3 bliver EU nævnt. Du kan bruge denne reference som et springbræt til at komme ind på, hvordan EU håndterede den økonomiske krise. Du kan blandt andet komme ind på den stramme finanspolitik EU førte, særligt overfor PIGS-landene (Portugal, Irland, Grækenland og Spanien), hvad konvergenskriterierne går ud på og de redningspakker EU er kommet med.
