Hr. von S. fremstår som en uselvisk beskytter, men begærer også Karen
Hr. von S. fremstår virkelig som den ”Skytsaand”, han præsenterer sig som i sit første anonyme brev til Karen. Han hjælper, råder og beskytter hende uden tanke på at få noget til gengæld – om end han måske nok bør kunne regne ud, at Karen kan gætte, at det er ham, der står bag de anonyme breve og pakker.
Han er en uselvisk beskytter med et godt hjerte. Sådan fremstiller fortælleren ham i hvert fald. Hr. von S. ender dog med at få en hel del ud af sit engagement i Karen. Først trækker hendes pleje og taknemmelighed ham tilbage fra dødens rand. Så følger en periode med et lykkeligt, platonisk ægteskab, indtil forholdet udvikler sig til et fuldbyrdet ægteskab, og Karen føder hans barn.
Hr. von S. er særdeles lykkelig over det udfald. Det har måske ikke ligefrem været en bevidst motivation for hans handlinger, men han ender i hvert med blive rigt belønnet for den ”Taalmodighed og Beskedenhed”, som han rådede Karen til at lede efter, inden hun tog imod H.s bejleri.
Fortælleren fremstiller Hr. von S.s gerninger som uselviske og rene i deres motiver. Slutningen viser dog, at han ikke kun har følt medlidenhed og sympati med den lille Karen – han har også et erotisk begær. Han er hurtig til at følge efter hende ind på hendes soveværelse, efter hun har revet skilsmissekontrakten i stykker:
