Analyse

Digtet har en fri form

Når du analyserer et digt som “Den hæslige by” af Michael Strunge kan det være en god ide at fokusere både på digtets form og indhold. Vi kan se, at formen er moderne, fordi der hverken er fast rytme eller regelmæssige rim. 

Den ydre komposition er præget af, at hele digtet kun fylder én strofe. Strofen består af 22 verslinjer, der har ret forskellig længde. Vi kan derfor også sige, at digtets form er fri. Det er ikke det samme som, at digtets form er helt tilfældig. “Den hæslige by” bruger nemlig nogle bestemte sproglige virkemidler til at opnå særlige effekter. Det gælder bl.a. digtets brug af bogstavrim og billedsprog, som vi gennemgår her i analysen.

Den overordnede pointe med digtets frie form er at vise, at digtet ikke kun handler om længslen efter at gøre oprør mod konformiteten. Digtet viser også, at det gør oprør mod en traditionel fast form. Det gør digtet netop ved at gøre sig fri af regelmæssige rytmer og en bestemt rimstruktur. 

Digtet blander også mange forskellige semantiske felter og gør sig dermed fri af forventningen om, at et digt har et ensartet og meget koncentreret præg. Det er en forventning, der typisk knyttes til lyriske digte, men som “Den hæslige by” altså bryder. 

Der er masser af bogstavrim i digtet  

“Den hæslige by” bru...