Resuméer af kapitler

Handlingen i hovedtræk

Den, der lever stille (2018) er en autofiktiv roman af Leonora Christina Skov. Den kvindelige fortæller deler dermed mere end bare navn med forfatteren. Romanen foregår både i et nutidsspor, hvor fortælleren er voksen, og et fortidsspor, hvor fortælleren er barn og ung. Bogen kredser om hendes dysfunktionelle forhold til sin mor, men også om hendes kamp for at kunne leve som lesbisk og forfatter.

Romanen begynder med morens død af kræft. Den får fortælleren til at beslutte at skrive en selvbiografisk roman om sit liv og sit forhold til sin mor. Forældrene (og særligt moren) har nemlig aldrig accepteret fortællerens ‘unormale’ livsvalg - hverken at hun sprang ud som homoseksuel, læste litteraturvidenskab eller blev forfatter. 

Romanens fortidsspor beskriver fortællerens ensomme opvækst som enebarn i Helsinge, hvor hun er underlagt forældrenes ofte bizarre regler. Familien har næsten ingen omgangskreds, fordi den psykisk ustabile mor får det dårligt af at være sammen med andre mennesker. Faren tager altid morens parti, og hvis hun bliver ked af det, er det ifølge forældrene typisk datterens skyld. 

Men da fortælleren kommer på gymnasiet, lægger hun en plan: Hun vil ind på litteraturvidenskab, så hun kan flytte til København, langt væk fra de dominerende forældre, og blive forfatter. Samtidig indser hun, at hun er til piger. 

Da fortælleren tre år senere tager hul på sit nye liv i København, får hun sin fø...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind