Personkarakteristik

Fortælleren

I Leonora Christina Skovs Den, der lever stille er der navnesammenfald mellem jegfortælleren og forfatteren, hvilket er klassisk for en autofiktiv roman. For nemheds skyld omtales hun som ‘fortælleren’ i denne analysehjælp.

Gennem lange flashbacks får vi indblik i fortællerens opvækst i Helsinge, som set udefra er en normal middelklasseopvækst. I realiteten er det dog en ensom og kærlighedsløs barndom, hvor hendes forældre altid er ‘to mod én’ og påtvinger hende deres snæversynede forestillinger om normalitet. Hun forstår tidligt, at “mine forældre kun elskede mig på visse betingelser og forkastede mig, når betingelserne ikke var opfyldt. Det var ikke kærlighed, det var en kopi”.

Fortælleren fremstilles som en viljestærk overlever. Som teenager lægger hun en plan for det liv, hun ønsker sig, og arbejder målrettet hen imod det. Hun gør åbent oprør mod forældrene, da hun som 21-årig springer ud som lesbisk. De reagerer med ekstrem fordømmelse,...