Diskussion af teksterne

I denne del af opgavehjælpen til den debatterende artikel ”Den demokratiske samtale i dag” får du hjælp til at arbejde med teksterne fra opgavesættet. Først får du nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig til at få hul på teksterne og give dig gode idéer til diskussionen i din debatterende artikel.

For hver tekst giver vi dig også et sammendrag og en gennemgang af de vigtigste synspunkter. Dernæst præsenteres du for forslag til diskussion af teksten. 

Først ser vi på Dy Plambecks debatindlæg ”Vi har sønderrevet det danske sprog”, hvor Plambeck skriver at den demokratiske debat er i krise, fordi især politikerne misbruger sproget. Derefter gennemgår vi interviewet med Vincent Hendricks, ”Derfor taler folk grimt til hinanden på Facebook”, hvor Hendricks forklarer årsagerne til grove debatformer på internettet. Til sidst kigger vi nærmere på Tom Andkjærs Facebook-opslag, hvor han i videoen ”… En lille hilsen til de 5 snothvalpe, af anden etnisk herkomst” taler om dårlig opførsel i det offentlige rum.

Vejledning til at diskutere i en debatterende artikel

Hvis du gerne vil have mere hjælp til at skrive diskussionen i en debatterende artikel, kan du finde det her:

Den diskuterende del af artiklen