Analyse

Den apostolske trosbekendelse er delt i tre dele, som ofte kaldes trosartikler. De tre led i bekendelsen svarer til de tre personer i treenigheden:

  1. Faderen
  2. Sønnen
  3. Helligånden

Med udgangspunkt i disse handler ledene om tre væsentlige elementer i den kristne tro: skabelsen, frelsen og helliggørelsen. Herunder forklarer og analyserer vi de tre led enkeltvis.

Første trosartikel – om Faderen og skabelsen

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Det første led i den apostolske bekendelse lægger det helt grundlæggende fast: Troen på en Gud, der har magt til at gøre alt, og som har skabt alt. I denne sammenhæng betyder “himlen og jorden”, at Gud har skabt alt, hvad mennesket kan se og opfatte og ikke blot jordkloden og den blå himmel. 

Det er væsentligt, at Gud beskrives som Fader. Det vil sige, at han ikke blot har skabt alting, men også er fader for det skabte, således at han også opretholder og værner om jorden og mennesket.

Anden trosartikel – om Sønnen og frelsen

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Andet led i trosbekendelsen er en komprimeret gengivelse af Jesus’ liv, død og opstandelse. Det er primært en bekendels...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind