[0]

Den anatomiske tegning

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Den anatomiske tegning”. Novellen er skrevet af Peter Seeberg i 1990 og udgivet i Rejsen til Ribe.

Novellen er et brev eller testamente fra en læge til sine kollegaer. Lægen dedikerer sin krop til videnskaben efter sin død. I brevet beder han kollegaerne lede efter fysiske spor af følelser som skam, angst og kærlighed. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jegfortælleren er lægen, der donerer sin krop til den medicinske videnskab efter sin død. I brevet henvender han sig til de kollegaer, som han giver opgaven at undersøge liget. Vi fornemmer på hans sprog, at han i livet har været en mand, der har været vant til at udstikke ordre. Han skriver ofte i bydeform. Det er med til at give en fornemmelse af, at han har været en person med autoritet:

Noter jer, hvad I kan bekræfte og afkræfte af mine formodninger og vedlæg det sagen.
Tegn hvad I kan, mål hvad I kan.
Men først og fremmest: slib knivene, kammerater, så I ikke skal kludre i det.

Jeget giver os samtidig indtryk af at have været et følsomt og tænksomt menneske. Følelserne har virket så stærke, at han forestiller sig, at de må have sat et fysisk aftryk i legemet. Han giver os indblik i de dybeste følelser, som har præget hans liv:

Se, om der gennem min hjerne, fra panden til baghovedet, skulle være antydninger af en ballistisk bane fra en kugle, afskudt på nært hold, jeg har aldrig været ramt af en sådan, men jeg har frygtet at blive det – som min far blev det – og jeg beder jer nu undersøge om sådanne langvarige tvangstanker sætter sit spor. Hvorfor lever vi ellers?

Følelsernes påvirkning har været så stærk, at han har svært ved at acceptere, at de ikke efterlader et spor i kroppen. Der må være spor efter vores følelser, når vi dør.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Den anatomiske tegning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.