Selve konflikten

Den amerikanske borgerkrig (1861-1865) er en af de mest blodige krige, som nogensinde har været udkæmpet på amerikansk territorium. Krigen havde en række årsager: Der var mere og mere uenighed om slavespørgsmålet, men der var også en række andre økonomiske og politiske konflikter mellem nord og syd - fx uenigheder om hvordan og hvor meget unionen skulle udvides med nye stater.

I 1861 stod den nyvalgte Abraham Lincoln til at skulle overtage præsidentembedet i starten af marts. Eftersom Lincoln var kendt som modstander af slaveriet, var der mange i sydstaterne som frygtede, at han ville bruge sin magt til at begrænse retten til at have slaver. Derfor valgte de at komme Lincoln i forkøbet ved at løsrive sig fra unionen før han blev præsident. Kort tid efter eskalerede situationen til voldelige konflikter mellem nord og syd, og borgerkrigen var hermed begyndt.

Krigen var lang og blodig med mange store slag og andre begivenheder som påvirkede magtforholdet mellem nord og syd. I krigens første år havde Sydstaterne mest militær success, men gradvis begyndte deres krigsheld at vende. Det endte med et stort nederlag til Sydstaterne ved Appomattox i april 1865, som fik Sydstaternes general Robert. E. Lee til at overgive sig til Unionen.

Efter Lees nederlag var der ikke lang tid til krigen sluttede, omend der stadig var lidt flere kampe at udkæmpe. Borgerkrigen blev officielt erklæret ovre i starten af maj, men de sidste modstandere overgav sig først i juni 1865. Borgerkrigen blev efterfulgt af en genopbygningsperiode, hvor USA fokuserede på at genopbygge ødelagt infrastruktur og planlægge fremtidens politik.

Slutningen på borgerkrigen markerede også slutningen på slaveriet, omend sydstaterne hurtigt implementerede andre diskriminerende love rettet specifikt mod sorte amerikanere.