Perspektivering

De sorte amerikaneres fortsatte kamp for lige rettigheder

Selvom slaveriet blev afskaffet efter borgerkrigen, så førte det bestemt ikke til lige rettigheder for sorte amerikanere i første omgang.

Da Det Demokratiske Parti genvandt politisk kontrol i sydstaterne, benyttede de lejligheden til at indføre en række love, som effektivt set indførte segregation mellem hvide og sorte borgere, samtidig med at de hvide fik adgang til de bedste områder og faciliteter. Disse love blev populært kendt under betegnelsen Jim Crow-lovene.

Jim Crow-lovene indførte tvungen adskillelse mellem hvide og sorte amerikanere i skolesystemet og inden for offentlig transport. Det betød fx, at en sort person ikke måtte sidde ved siden af en hvid person i bussen eller gå i en hvid skole. Efterhånden blev der indført segregation på flere og flere steder, herunder parker, caféer, hoteller og hospitaler. De enkelte staters ret til at indføre denne segregation blev sikret ved en højesteretsafgørelse kendt som Plessy v. Ferguson. Her besluttede Højesteret, at princippet om “lige, men adskilt” godt kunne retfærdiggøre segregation. I praksis endte segregationen dog med, at de sorte borgere kom til at blive betragtet som andenrangsborgere. 

Den mangeårige diskrimination førte til større og større frustrationer hos sorte amerikanere i sydstaterne, hvilket til sidst førte til grundlæggelsen af borgerrettighedsbevægelsen i 1950’e...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind