Typiske grammatikopgaver
Introduktion
Grammatik er det primære fokus i sprogopgaverne, så der findes en lang række forskellige opgaver, som er designet til at teste din grammatiske viden. På de følgende sider beskriver vi nogle af de typiske grammatikopgaver, som ofte går igen til eksamen. Nogle af dem er faste indslag i bestemte eksamenssæt, mens andre kan dukke op i forskellige sammenhænge.
Du kan også risikere at møde unikke grammatikopgaver, som vi ikke dækker her i vejledningen. Her må du blot følge instruktionerne, så godt du kan - og eventuelt finde hjælp i vores grammatikkompendium, hvis opgaven handler om et grammatisk emne, som du ikke er helt sikker på.
Brug og forklar grammatikken
På A-niveau bliver du typisk både testet i dine evner til at bruge de grammatiske regler korrekt og til at forklare dem med korrekt brug af grammatiske begreber. På B-niveau bliver du i højere grad testet i dine evner til at bruge reglerne, men du kan også blive bedt om at forklare grammatikken i nogle sammenhænge (især på STX B).
Når der indgår elementer, hvor grammatikken skal forklares, foregår det typisk på dansk. På B-niveau er normalt valgfrit, om du vil bruge de danske (fx ‘udsagnsord’) eller latinske (fx ‘verbum’) begreber, men det er en god idé at være konsistent i dit valg - en formulering som “i sætningen er der byttet rundt på adjektiv og biord” kommer fx ...