Hjælp til at besvare spørgsmål 3
Besvarelsens struktur
Vores diskussion skal handle om fordele og ulemper for unge ved deres stigende brug af sociale medier. Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal tage udgangspunkt i bilag C2. I C2 bliver vi præsenteret for tre ulemper:
- Sociale medier påvirker unges skolegang, og dermed fremtid, negativt.
- Sociale medier giver unge dårligt selvværd.
- Sociale medier udelukker unge fra socialt samvær.
Vi vil inddrage alle tre i vores diskussion. Alle tre ulemper har det tilfælles, at de handler om unges trivsel - enten fremtidig trivsel, mental trivsel eller social trivsel. Vi vælger derfor at lave et afsnit om sociale mediers påvirkning på unges trivsel, hvor vi diskuterer fordele og ulemper. På den måde tager vi udgangspunkt i bilaget.
En diskussion kræver, at der også er fordele, men bilaget giver os kun ulemper. Vi ved, at vi skal anvende sociologiske teorier og bruger derfor teorier til at få ideer til, hvilke fordele vi kan komme ind på. Her kan Axel Honneths teori om anerkendelse bruges. Sociale medier kan være et sted unge finder anerkendelse og fællesskab.
Det er også en god idé at undersøge om ulemperne fra bilaget kan underbygges med med teori. Argumentet fra C2 om, at sociale medier giver unge dårligt selvværd kan vi understøtte med Thomas Ziehes teori om formbarhed. Formbarhed er forestillingen om, at man frit kan forme sit liv. Sociale medier kan være med til at opretholde forestillingen om formbarhed. Når unge mislykkes med at leve op til det liv de ser på sociale medier, så vil de føle, at det er deres egen skyld.
Vi kan også bruge Erving Goffman og hans begreber om frontstage og backstage som argument for en ulempe, der ikke nævnes i bilaget. Sociale medier kan opfattes som frontstage, da man iscenesætter sig selv på sociale medier. Men med en stigende brug af sociale medier, så er unge aldrig rigtig backstage, hvilket kan være stressende.
Vi synes også, at det kunne være relevant at diskutere et andet aspekt af unges brug af sociale medier: det demokratiske aspekt. Nogle mener, at sociale medier giver flere muligheder for at deltage i den politiske debat, da man lettere kan komme i kontakt med politikere samt mobilisere grupper. Andre mener, at sociale medier er skadelig for demokratiet, da sociale medier skader den herredømmefrie samtale. Ifølge Jürgen Habermas er den herredømmefrie samtale vigtig for demokratiet. Sociale medier skader den herredømmefrie samtale, da folk ikke er særlig åbne overfor andre argumenter.
Vores struktur ser altså ud som følger:
- Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi
